Hindbær 17% 0,75l

Normal pris 190,00 DKK

Med moms.

Hindbær vandt en sølvmedalje ved Mjødens Dag 2023.

Historien bag denne mjød er brygmesterens ønske om at lave en mjød, der kunne passe til frues fantastiske chokoladekage.

Målet var at lave en mjød, der både havde friskheden og aromaen fra frugten, men også styrken og aromaen fra en urtemjød, der samlet kunne give modvægt til den kraftige kakao i kagen.

Både med gærvalg og håndtering af frugt, trækker denne mjød meget i portvin eller sherry retningen, hvilket gør den perfekt som dessertvin.

Den bør have stuetemperatur, når den serveres.

  • Gratis fragt ved ordre over 999,- DKK
  • Der er KUN afhentning efter aftale. Typisk fredag

Beskrivelse

Hindbær vandt en sølvmedalje ved Mjødens Dag 2023.

Historien bag denne mjød er brygmesterens ønske om at lave en mjød, der kunne passe til frues fantastiske chokoladekage.

Målet var at lave en mjød, der både havde friskheden og aromaen fra frugten, men også styrken og aromaen fra en urtemjød, der samlet kunne give modvægt til den kraftige kakao i kagen.

Både med gærvalg og håndtering af frugt, trækker denne mjød meget i portvin eller sherry retningen, hvilket gør den perfekt som dessertvin.

Den bør have stuetemperatur, når den serveres.

Da en stor del af hindbærrene har været med under gæringen, skal man ikke forvente en kraftig hindbærsmag. Oplev i stedet den spændende duft og de rige smagsnoter, der fremkommer, når gæren har nedbrudt frugtsukkeret fra hindbærrene. Der er brugt forsommerhonning fra Skovsgaarde Biavl, der har gæret i 3 måneder med hindbær og urter. Herefter lagret mindst 8 mdr. på fad.

I det lille bryggeri Une Mjød på Nordfyn brygger vi selv mjøden på gammeldags manér, fra bunden og uden brug af kemi i mjøden, trykfiltre eller andre genveje.

Une Mjøds princip er naturlighed, tid og gode råvarer.

Ved at fravælge filtreringen og klaring med kemi fremstår vores mjød ikke altid helt klar som andre kommercielt producerede mjød. Til gengæld bevares honningens sunde bidro og mjødens fulde smag.

Vi tilsætter heller ikke alkohol til mjøden. Alkoholprocenten i Une Mjød fremkommer naturligt ved gærens omdannelse af honningens sukker til alkohol. Derfor tager vi os god tid til gæringsprocessen, der typisk tager mellem 2-3 måneder, inden den er færdig. Herefter lagrer vores mjød mindst 6 måneder og ofte mere på fad.

Hos Une Mjød står vi selv for hele processen, fra udvælgelsen af honning, bær og urter, over gæring og lagring, til tapning og forsegling af den mjød, vi har kælet for på bedst mulig måde. Derfor står vi selvfølgelig 100% inde for vort produkt.

Mjød fra hobby til passion

Det startede som en interesse for middelalder reenactment med gode venner, og udviklede sig til en passion for at lave spændende unik mjød, og formidle om dette på historiske markeder.

Vores tilgang var de fantastiske mennesker i middelaldergruppen Lady Graff, hvor interessen og hobbyen startede.

Une Mjød tager stadig med Lady Graff på 4-6 middelaldermarkeder årligt. Her laver vi, med de fantastiske mennesker fra gruppen, reenactment i historisk lejr, i det kildekorrekte tøj, og formidler ikke kun mjød, men også historie og lejrliv.