Whiskeyfadslagret Krigermjød – Limited Edition 17,5% 0,75l

Normal pris 475,00 DKK

Med moms.

Whiskyfadslagret Krigermjød vandt Guldmedalje ved Mjødens dag 2024.

Det bedste fra flere verdener kombineres i denne mjød. Kraftig krydret sensommerhonning fra Skovsgaarde Biavl og en mørk varmeudvunden honning, der er moderat karamelliseret, fra Claus Bendix Biavl. Mjøden er gæret med stærkvinsgær importeret fra England. Herefter er den lagret 1 år på et whiskyfad fra Stauningwhisky. Denne mjød er en “Limited Edition” med nummererede flasker. Vi er, så vidt det vides, ”First movers” med lagring af mjød på whiskyfade. Det er ikke sidste gang, vi gør det, da det giver en helt fantastisk mjød. Brygmesteren garanterer en helt unik smagsoplevelse der vil ændre din måde at opleve mjød på.

  • Gratis fragt ved ordre over 999,- DKK
  • Der er KUN afhentning efter aftale. Typisk fredag

Kun 11 tilbage!


Beskrivelse

Whiskyfads lagret Kriger mjød vandt en guldmedalje ved Mjødens dag 2024, hvor brygmester Kenneth Jensen vandt prisen som Årets Mjødbrygger 2024.

Vores brygmester elsker at eksperimentere og nørde med mjøden for at udvikle og forfine. Whiskyfadslagret krigermjød er et af de ypperligste eksempler herpå.

Krigermjød er lavet på en blanding af kraftig krydret sensommerhonning fra Skovsgaarde Biavl og en mørk varmeudvunden honning, der er moderat karamelliseret, fra Claus Bendix biavl. Der er brugt mange urter sammen med honningen og vandet, blandt andet brændenælde, mjødurt, birkeblade og salvie.

Gæren importerer vi selv fra England hvor den bruges til at lave højprocents øl.

Vi har indgået et samarbejde med Stauning Whisky, hvor vi har fået lov at købe nogle specielt udvalgte brugte egefade. I disse fade har der de første 8 år ligget burbon, og efterfølgende den fantastiske klassiske Stauning Whisky i en hel del år. Det er på disse fade, vi lagrer den kraftige aromatiske Kriger mjød i et helt år. Dette bevirker, at tanninen fra egefadet giver en dejlig modvægt til sødmen fra honningen, samtidig med at det udvider smagsnoterne i den allerede spændende krigermjød med hint af tørv, røg og whisky. Vi er, så vidt det vides ”First movers” med lagring af mjød på whiskyfade og det er ikke sidste gang vi gør det, da det giver en helt fantastisk mjød.

Limited Edition´s sælges i nummererede flasker.

Nydes bedst ved stuetemperatur. Brygmesteren garanterer en helt unik smagsoplevelse, der vil ændre din opfattelse af mjød.

I det lille bryggeri Une Mjød på Nordfyn brygger vi selv mjøden på gammeldags manér, fra bunden og uden brug af kemi i mjøden, trykfiltre eller andre genveje.

Une Mjøds princip er naturlighed, tid og gode råvarer.

Ved at fravælge filtreringen og klaring med kemi fremstår vores mjød ikke altid helt klar som andre kommercielt producerede mjød. Til gengæld bevares honningens sunde bidro og mjødens fulde smag.

Vi tilsætter heller ikke alkohol til mjøden. Alkoholprocenten i Une Mjød fremkommer naturligt ved gærens omdannelse af honningens sukker til alkohol. Derfor tager vi os god tid til gæringsprocessen, der typisk tager mellem 2-3 måneder, inden den er færdig. Herefter lagrer vores mjød mindst 6 måneder og ofte mere på fad.

Hos Une Mjød står vi selv for hele processen, fra udvælgelsen af honning, bær og urter, over gæring og lagring, til tapning og forsegling af den mjød, vi har kælet for på bedst mulig måde. Derfor står vi selvfølgelig 100% inde for vort produkt.

Mjød fra hobby til passion

Det startede som en interesse for middelalder reenactment med gode venner, og udviklede sig til en passion for at lave spændende unik mjød, og formidle om dette på historiske markeder.

Vores tilgang var de fantastiske mennesker i middelaldergruppen Lady Graff, hvor interessen og hobbyen startede.

Une Mjød tager stadig med Lady Graff på 4-6 middelaldermarkeder årligt. Her laver vi, med de fantastiske mennesker fra gruppen, reenactment i historisk lejr, i det kildekorrekte tøj, og formidler ikke kun mjød, men også historie og lejrliv.