Valmjød - Whiskyfadslagret 14,5% 0,75l

Normal pris 350,00 DKK

Med moms.

Vores normale valnøddemjød er en dobbeltlagret mjød. Der er brugt kraftig sensommerhonning som har gæret med grønne valnødder og urter. Derefter er mjøden lagret på først egne fade med valnødder og efterfølgende har de gyldne dråber lagret på et heavy toasted whiskyfad fra Stauning Whisky for at opnå tannin og røgnoter fra egetræsfadet. 

Har du allergi for valnød skal du ikke drikke denne mjød!

  • Gratis fragt ved ordre over 999,- DKK
  • Der er KUN afhentning efter aftale. Typisk fredag

Beskrivelse

Vores normale valnøddemjød er en dobbeltlagret mjød. Der er brugt kraftig sensommerhonning som har gæret med grønne valnødder og urter. Derefter er mjøden lagret på først egne fade med valnødder og efterfølgende har de gyldne dråber lagret på et heavy toasted whiskyfad fra Stauning Whisky for at opnå tannin og røgnoter fra egetræsfadet. 

Har du allergi for valnød skal du ikke drikke denne mjød!

Valnød giver, med sine bitterstoffer, en rigtig god modvægt til den søde honning. Tanninen og røgnoter fra egetræsfadet giver bredde og længde til smagen. Er du ikke til røgnoter er dette nok ikke en mjød for dig, for de er tydelige her.

Ganske simpel fantastisk til en kraftig ost, som har brug for lidt modvægt uden at det bliver sprittet. Den gør det også rigtigt godt alene i et stort portvinsglas ved bålstedet siger brygmesteren.

I det lille bryggeri Une Mjød på Nordfyn brygger vi selv mjøden på gammeldags manér, fra bunden og uden brug af kemi i mjøden, trykfiltre eller andre genveje.

Une Mjøds princip er naturlighed, tid og gode råvarer.

Ved at fravælge filtreringen og klaring med kemi fremstår vores mjød ikke altid helt klar som andre kommercielt producerede mjød. Til gengæld bevares honningens sunde bidro og mjødens fulde smag.

Vi tilsætter heller ikke alkohol til mjøden. Alkoholprocenten i Une Mjød fremkommer naturligt ved gærens omdannelse af honningens sukker til alkohol. Derfor tager vi os god tid til gæringsprocessen, der typisk tager mellem 2-3 måneder, inden den er færdig. Herefter lagrer vores mjød mindst 6 måneder og ofte mere på fad.

Hos Une Mjød står vi selv for hele processen, fra udvælgelsen af honning, bær og urter, over gæring og lagring, til tapning og forsegling af den mjød, vi har kælet for på bedst mulig måde. Derfor står vi selvfølgelig 100% inde for vort produkt.

Mjød fra hobby til passion

Det startede som en interesse for middelalder reenactment med gode venner, og udviklede sig til en passion for at lave spændende unik mjød, og formidle om dette på historiske markeder.

Vores tilgang var de fantastiske mennesker i middelaldergruppen Lady Graff, hvor interessen og hobbyen startede.

Une Mjød tager stadig med Lady Graff på 4-6 middelaldermarkeder årligt. Her laver vi, med de fantastiske mennesker fra gruppen, reenactment i historisk lejr, i det kildekorrekte tøj, og formidler ikke kun mjød, men også historie og lejrliv.