Pakker sendes en gang ugentligt torsdag aften, så husk at bestille i god tid!
Glavendrup 14,6% 0,75L
Normal pris
190,00 DKK
Med moms.
- Gratis fragt ved ordre over 999,- DKK
- Der er KUN afhentning efter aftale. Typisk fredag
Beskrivelse
Denne mjød er lavet på ønske fra vikingerne fra Nordfyns Vikingemarked der afholdes første weekend i september ved Glavendruplunden. I Glavendruplunden står runestenen med Danmarks længste runeindskrift placeret midt i en stor skibssætning i en gammel lund. Stedet er altid et besøg værd.
Vikingerne ønskede sig en kraftig krydret sød mjød, med lokale urter, rødder og honning. Mjøden er derfor brygget på sensommerhonning fra Skovsgaarde Biavl der ligger vest for lunden. I mjøden er brugt lokale urter bla. nælde både blad og rod, mjødurt, hybenskaller, birke- og brombærblade, paderokke mm. Der er brugt frugt til at give mjøden mere bredde i smagen.
Er du til en sød, kraftig, krydret og rund mjød så bør du prøve en Glavendrup!
I det lille bryggeri Une Mjød på Nordfyn brygger vi selv mjøden på gammeldags manér, fra bunden og uden brug af kemi i mjøden, trykfiltre eller andre genveje.
Une Mjøds princip er naturlighed, tid og gode råvarer.
Ved at fravælge filtreringen og klaring med kemi fremstår vores mjød ikke altid helt klar som andre kommercielt producerede mjød. Til gengæld bevares honningens sunde bidro og mjødens fulde smag.
Vi tilsætter heller ikke alkohol til mjøden. Alkoholprocenten i Une Mjød fremkommer naturligt ved gærens omdannelse af honningens sukker til alkohol. Derfor tager vi os god tid til gæringsprocessen, der typisk tager mellem 2-3 måneder, inden den er færdig. Herefter lagrer vores mjød mindst 6 måneder og ofte mere på fad.
Hos Une Mjød står vi selv for hele processen, fra udvælgelsen af honning, bær og urter, over gæring og lagring, til tapning og forsegling af den mjød, vi har kælet for på bedst mulig måde. Derfor står vi selvfølgelig 100% inde for vort produkt.
Relaterede varer
Mjød fra hobby til passion
Det startede som en interesse for middelalder reenactment med gode venner, og udviklede sig til en passion for at lave spændende unik mjød, og formidle om dette på historiske markeder.
Vores tilgang var de fantastiske mennesker i middelaldergruppen Lady Graff, hvor interessen og hobbyen startede.
Une Mjød tager stadig med Lady Graff på 4-6 middelaldermarkeder årligt. Her laver vi, med de fantastiske mennesker fra gruppen, reenactment i historisk lejr, i det kildekorrekte tøj, og formidler ikke kun mjød, men også historie og lejrliv.
Dansk honning
Danske bier laver noget af det bedste honning i verden. Une Mjød har to dedikerede biavlere, der leverer udvalgt honning til vores brygning. En del af staderne står på vores egen naturgrund med stor eng, lille skov og egen sø.
Besøg os på facebook
Hvilke middelalder- og vikingemarkeder besøger Une Mjød i den kommende sæson? Har bryggeren gang i noget nyt og spændende ?