Une Braggot – Whiskyfadslagret – Limited Edition 15,9% 0,75l

Normal pris 375,00 DKK

Med moms.


Kraftfuld braggot fadlagret på Stauning-whiskyfad. Maltet korn, humle og mjød smelter sammen i en eksklusiv limited edition med dybde, humle, eg og honning. Kun 260 flasker. 15,9% 0,75l

  • Gratis fragt ved ordre over 999,- DKK
  • Der er KUN afhentning efter aftale. Typisk fredag

Beskrivelse

Hvor øl og mjød smelter sammen – og bliver noget helt nyt. Eller meget gammelt.

Braggot er ikke nogen ny opfindelse. Faktisk er den ældste mjød, der nogensinde er fundet i Danmark, netop en braggot – brygget med lindehonning og kogt korn. Fundet stammer fra Egtvedpigens grav, en rejse tilbage til bronzealderen. Og netop denne forening af øl og mjød bringer vi nu til live igen – i en moderne, kraftfuld og fadlagret udgave.

I tæt samarbejde med den prisvindende og kompromisløse ølbrygger Bent Lyager har vi skabt en kompleks braggot, brygget på basis af hans opskrift på en fyldig Brown Ale, tilsat vores egen sensommerhonning og håndplukkede urter – og gæret som en mjød. Herefter har vi ladet den modne i et brugt Black Wedding Stout-egefad, som tidligere har indeholdt Stauning Whisky.

Resultatet er en braggot, der både smager af oldtid og innovation:

  • Ravgylden med mørke glimt fra fadlagringen

  • Duften åbner med korn og humle, efterfulgt af noter af egefad og vilde urter

  • Smagen er dyb og balanceret: Her møder kraftig honning noter af både korn, humle, mørk malt og de spændende aromaer fra det gamle egefad

  • Eftersmagen hænger ved – med noter af urter, egetræ og kraftig sensommerhonning

Med en solid krop og en alkoholstyrke på 15,9 % er Une Braggot – Whiskyfadslagret en oplevelse ud over det sædvanlige. Den fortjener at blive nydt langsomt – i godt selskab, ved særlige lejligheder, eller når du bare vil mærke forbindelsen til vores forfædre.

Tappet i stærkt begrænset antal – det blev til 260 nummererede flasker.
Når de er væk, er de væk – så tøv ikke, hvis du vil sikre dig en mjød, der virkelig skiller sig ud.

Mjød fra hobby til passion

Det startede som en interesse for middelalder reenactment med gode venner, og udviklede sig til en passion for at lave spændende unik mjød, og formidle om dette på historiske markeder.

Vores tilgang var de fantastiske mennesker i middelaldergruppen Lady Graff, hvor interessen og hobbyen startede.

Une Mjød tager stadig med Lady Graff på 4-6 middelaldermarkeder årligt. Her laver vi, med de fantastiske mennesker fra gruppen, reenactment i historisk lejr, i det kildekorrekte tøj, og formidler ikke kun mjød, men også historie og lejrliv.